Spring til indhold
Menu

Artikler

Copilot Studio priser 2026: Credits forklaret + beregner

Se hvad dine Copilot Studio-agenter koster om måneden. Gratis credit-beregner (estimator) med korrekt licensregning, capacity packs og den nye GitHub Copilot-harness.

Anders Jensen Automatiserings- og AI-instruktør

Beregneren: Dit månedlige forbrug

Harness
Startpunkt:
Trafik
Hvad betyder det?

Brugere gange samtaler er bunden af regnestykket. 100 brugere med 20 samtaler hver er 2.000 samtaler om måneden.

Microsoft 365 Copilot-licenser
Hvad betyder det?

På classic-harnesses er interne brugere med Microsoft 365 Copilot-licens undtaget fra credit-afregning (B2E-undtagelsen i Credits Guide, side 10). Deres forbrug tælles derfor ikke med her.

Knowledge

Øvrig knowledge: 50%

Hvad betyder det?

Tenant graph grounding er opslag i jeres egne Microsoft 365-data: SharePoint, Outlook, Teams. Det koster 12 credits pr. svar. Al anden knowledge (filer, websites, Dataverse) koster 2 credits pr. svar.

Byggefase
Hvad betyder det?

På GitHub Copilot-harnesset koster preview-chats og evalueringer det samme som rigtige samtaler (Credits Guide, side 11). Natural language authoring koster også credits, men Microsoft har ingen offentliggjorte satser, så det er ikke regnet med her.

Tools og handlinger

Antal · Kald pr. samtale

Prompt
Agent flow
Computer use
Custom connector
MCP-server
REST API
Hvad betyder det?

Tools fyrer kun på samtaler uden knowledge-svar. Hvert kald koster 5 credits, uanset tool-typen. Et kald pr. samtale på 0,5 betyder, at toolet bruges i halvdelen af samtalerne. Bemærk: Knowledge-procenten OPDELER samtalerne i Microsofts model. Skruer du op for knowledge, flytter du samtaler væk fra tool-kaldene, og er dine tools dyrere end knowledge-gennemsnittet, kan totalen derfor falde.

Den 3. august 2026 skiftede Copilot Studio til forbrugsafregning med Copilot Credits. Beregneren ovenfor viser, hvad dine agenter koster om måneden, med Microsofts egne satser og korrekt licensregning. Vælg et startpunkt, justér tallene, og del scenariet med kollegerne via "Kopiér link". Alle tal er estimater, ikke en faktura. Resten af artiklen forklarer, hvad der ligger bag tallene: Hvad en credit er, hvad der brænder dem hurtigst af, og hvordan du køber dem billigst.

Hvad er en Copilot Credit?

En Copilot Credit er Microsofts faktureringsenhed på tværs af Copilot-produkterne: Copilot Studio-agenter, Copilot Cowork, Dynamics 365 og Work IQ. En credit koster som udgangspunkt 1 cent, og credits ligger i én fælles pulje på tenant-niveau. Dit agent-budget er altså samme budget som Cowork-brugernes, hvilket ingen fortæller dig på forhånd.

Satserne for de enkelte forbrugstyper kommer fra Microsofts Credits Guide og Microsofts egen estimator:

  • Tenant graph grounding: 12 credits pr. svar. Svar der henter fra jeres egne Microsoft 365-data (SharePoint, Outlook, Teams). Den dyre type.
  • Øvrig knowledge: 2 credits pr. svar. Filer, websites og Dataverse.
  • Tool-kald: 5 credits pr. kald. Uanset om det er en prompt, et agent flow, computer use, en connector, en MCP-server eller et REST API.
  • Agent flows: 13 credits pr. 100 handlinger ved selvstændige flows.
  • AI-prompts i tre lag: Basic, Standard og Premium har hver deres tillæg. Modelvalget har også en pris.

Regneeksemplet fra beregnerens mellem-scenarie: 100 brugere med 20 samtaler om måneden er 2.000 samtaler. Halvdelen bruger knowledge, og halvdelen af dem igen tenant graph grounding. Med en håndfuld tools lander det på 15.000 credits, altså 150 dollars om måneden. For én agent.

Tre måder at købe credits på

Forskellen på de tre købsveje er binding, rabat, og hvad der sker med de credits, du ikke bruger.

  • Pay-as-you-go: 1 cent pr. credit, afregnet bagud hver måned. Ingen binding, intet spild: Du betaler kun for det, du bruger. Provisioneres i Power Platform admin center.
  • Capacity pack: 25.000 credits for 200 dollars om måneden, altså 0,8 cent pr. credit. Men packen nulstilles hver måned, og ubrugte credits ryger. Bruger du kun halvdelen, har du reelt betalt 1,6 cent pr. credit.
  • Pre-Purchase Plan (P3): Et år forud med 5 til 20 procent rabat efter volumen. Ubrugte credits udløber ved årets udgang. Rabattrappen starter først ved 300.000 credits, så det er en enterprise-samtale.

Tommelfingerreglen: Under 20.000 credits om måneden vinder pay-as-you-go. Over 20.000 vinder packen. Regnestykket er simpelt: 20.000 credits gange 1 cent er 200 dollars, præcis prisen på en pack. Beregneren ovenfor vælger automatisk den billigste kombination for dit scenarie.

En detalje der er værd at kende: Packen på 25.000 credits står ikke på et priskort på Microsofts pricing-side. De to Copilot Studio-kort viser ingen pris overhovedet. Tallet ligger i FAQ'en under "How can I purchase Microsoft Copilot Studio?".

Licensen dækker ikke det nye

Det vigtigste licensspørgsmål har et todelt svar. På classic-harnesses (Standard og Copilot Chat) er interne brugere med Microsoft 365 Copilot-licens undtaget fra credit-afregning. Det er B2E-undtagelsen i Credits Guide. Har alle dine brugere licens, er en intern classic-agent i praksis dækket af licensen.

På den nye GitHub Copilot-harness findes den undtagelse ikke. Der betales med credits under både bygning og drift, uanset licens. Og bemærk formuleringen "under bygning": På den nye harness koster preview-chats, AI-skrevne instruktioner og eval-runs credits, før agenten overhovedet er publiceret. Evalueringer afregnes som almindelig runtime. Hvad et komplet agent-byg indebærer i praksis, kan du se i guiden til din første agent i det nye Copilot Studio.

Microsoft har i skrivende stund ikke offentliggjort konkrete satser for den nye harness. Credits Guide henviser til tabeller, som ikke findes i dokumentet. Derfor regner beregneren ovenfor med classic-satserne som åben antagelse, når du vælger GitHub Copilot-harnesset, og viser byggefasen som en separat linje.

Deadline: 1. september 2026

Har du agenter i drift i dag, gælder der en frist. Agenter og workflows oprettet før den 3. august 2026 beholder deres gamle prismodel frem til den 1. september 2026. Derefter overgår de til credit-afregning, og alt ovenfor gælder også dem. Regn på dine eksisterende agenter i beregneren, inden fristen rammer, så regningen ikke kommer som en overraskelse.

Hvad selve skiftet til den nye Copilot Studio-oplevelse betyder, og hvad et harness overhovedet er, står i Det nye Copilot Studio forklaret.

Ofte stillede spørgsmål

Dækker min Microsoft 365 Copilot-licens Copilot Studio?

Kun delvist. På classic-harnesses (Standard og Copilot Chat) er interne brugere med licens undtaget fra credit-afregning. På den nye GitHub Copilot-harness gælder undtagelsen ikke: Der betales med credits under både bygning og drift, uanset licens.

Hvad koster en Copilot Studio-licens?

Copilot Studio sælges som tenant-licens med capacity packs på 25.000 Copilot Credits for 200 dollars om måneden. Alternativt kan du betale pay-as-you-go med 1 cent pr. credit, eller forudbetale et år med rabat via Pre-Purchase Plan.

Hvad sker der den 1. september 2026?

Agenter og workflows oprettet før den 3. august 2026 beholder deres gamle prismodel frem til den 1. september 2026. Derefter overgår de til credit-afregning. Har du agenter i drift, bør du regne på dem inden.

Ruller ubrugte credits videre til næste måned?

Nej. Capacity packens 25.000 credits nulstilles hver måned uden carry-over, og Pre-Purchase Plan-credits udløber ved udgangen af aftaleåret. Kun pay-as-you-go er uden spild, fordi du kun betaler for faktisk forbrug.

Er Copilot Credits det samme som tokens?

Nej. Tokens er modellernes interne måleenhed. Copilot Credits er Microsofts faktureringsenhed på tværs af Copilot-produkterne, hvor 1 credit koster 1 cent. Et enkelt svar kan bruge mange tokens men afregnes som et fast antal credits.

Skal I skalere Copilot fra personlig produktivitet til processer, inklusive agenter og styr på forbruget, hjælper vi gerne: Se rådgivning og priser.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu. Skriv den første.

Skriv en kommentar

Dit navn og din kommentar vises offentligt efter godkendelse. Din e-mail vises ikke. Læs mere i privatlivspolitikken. Efter godkendelse kan kommentaren maskinoversættes til den anden sprogversion. Du kan altid se originalen.

Flere artikler

  • Byg din første agent i det nye Copilot Studio

    Trin for trin: Byg en HR-agent i det nye Copilot Studio med instruktioner, knowledge og en skill, test den i Preview, og publicér den til Teams. Med video.

    Læs mere →
  • Det nye Copilot Studio forklaret (GitHub Copilot-harness)

    Copilot Studio har fået en ny standardoplevelse på GitHub Copilot-harnesset. Se hvad der er ændret, hvad et harness er, og de tre ting du skal vide, før du bygger.

    Læs mere →
  • Sådan styrer I agenter i Microsoft 365 Copilot: Admin-guide

    Blokér, godkend og scope agenter i Microsoft 365 admin center: Trin-for-trin guide med skærmbilleder til registry, regler, policies og brugeradgang.

    Læs mere →